Der er sket så meget

Der er sket så meget siden januar, da jeg lavede mit første indlæg, så det har været en lang proces, at nå dertil hvor jeg er nu.

Sidst ventede jeg på at en sagsbehandler skulle komme på hjemmebesøg og se hvordan August og jeg er sammen, se hjemmet og på det grundlag komme med en udmelding om hvorvidt vi kunne få noget hjælp i form af en aflastningsfamilie.

Imidlertid skete der bare ingenting efter hendes besøg. Ingen opfølgning, ingen udmelding om noget som helst. Jeg ringede selvfølgelig en del gange, men uden resultat. Enten var hun ikke tilstede, eller også ringede hun ikke tilbage.

I marts blev jeg sygemeldt og fik det værre og værre. Den 1. april måtte jeg kapitulere, og blev indlagt på Psyk.hosp. i samråd med min egen læge og psyk.skadestue.

Nu er det så oktober, jeg fylder 40 på onsdag - og tiden er fløjet afsted.

Jeg har nu kun et år tilbage af min elevtid + en evt. forlængelse pga. sygdom, og fagprøven venter lige om hjørnet.

Jeg er ved at komme ovenpå igen, det har været drøjt, og jeg kunne have ønsket mig et andet forløb både mht. min sygdom, men også mht. kommunens måde at håndtere hele sagen på.

Sagsbehandlingen har mildest talt været mangelfuld og nu hvor jeg efter 2 måneder endelig har fået min aktindsigt, kan jeg ud fra den se indtil flere faktuelle fejl. Notatpligten er ikke overholdt, dokumentationspligten er ikke overholdt, der er ikke taget referat fra møderne og det er desværre bare toppen af isbjerget.

Jeg forfatter i øjeblikket et brev til borgmesteren og byrådet i kommunen, de må gøres opmærksomme på, at der er en forvaltningsenhed, som ikke opfylder sine lovmæssige forpligtelser.

Så må vi se hvad der kommer ud af det.